Hellum Hedevej 4, Hellum - 9520 Skørping
SMUKT BELIGGENDE LANDEJENDOM TÆT VED MADUM SØ - 9 HA. lige omkring ejendommen - CHARMERENDE OG DELVIS MODERNISERET STUEHUS !!
Midt i Hellum by drejes mod Madum Sø (badesø - en af Danmarks reneste) ad Madum Søvej, som snor sig gennem det smukke landskab - efter ca. 500 m. drejes til venstre ad Hellum Hedevej - nr. 4 ligger lidt tilbagetrukket og helt ugenert bag skovbevoksning på egen grund.
Stuehuset er opført i 1928 - 1. sal indrettet i 1997 og stueplan delvis moderniseret i 2011 - pudset og hvidkalket med eternittag og flere af vinduerne er nyere dannebrogsvinduer. Boligarealet udgør 188 kvm. - heraf 108 kvm. i stueplan, som har gulvvarme - hvide fyldningsdøre, og indeholder: Forgang med lysegrå gulvfliser og flot, nyere trappe til 1. sal. Vinkelstue med fyrretræsgulv. Soveværelse med fyrretræsgulv og skabe. Flot spisekøkken med lysegrå gulvfliser, HTH køkken med hvide fyldningslåger, egetræsbordplade, Amerikanerkøleskab, inductuions-bordkomfur, indbygningsovn, emhætte, integreret opvaskemaskine og hyggelig og rummelig spiseplads med udgang til terrasse og stor, ugenert have - her er nem mulighed for at indrette græsningsfolde, så man kan holde øje med heste eller får fra stuehuset. Værelse indrettet til depotrum/viktualie/teknik. Åben mellemgang til badeværelse med lysegrå gulvfliser, muret bruseniche med rainbruser og vægge beklædt med hvide fliser, væghængt toilet, håndklædetørrer og hvide skabe. Fra mellemgang dør til disponible rum, som er forberedt til bryggers og vaskerum (p.t. ikke en del af boligarealet).
1. sal udgør 80 kvm. - har massive fyrretræsgulve, rustiklofter - og indeholder: Lys reposstue med kvist mod haven. 2 gode værelser - begge opdelt i sove- og opholdsafdeling. Skabsgang med skydelåger og dør til stort badeværelse med lyst svejset vinyl på gulvet, helstøbt marmorbordplade med vask og skabe i hvid og kirsebær, stor bruseniche. Fra skabsgangen også dør til godt værelse.
Stuehuset er sammenbygget med Stald og lade - ialt 131 kvm. - hvori der er indrettet fyrrum med træpillefyr med silo - laden har porte til begge sider og de disponible rum forberedt til bryggers mv., og som er beskrevet sammen med stuehuset, er indrettet i en del af denne bygning.
Endvidere 84 kvm. fritstående udhus med tag af stålplader og port i den ene ende - er sammenbygget med 54 kvm. carport og hønsehus - disse bygninger trænger til nogen istandsættelse.
SMUK NATUR - GRÆNSER OP TIL HELLUM RENDE (bæk) OG GÅAFSTAND TIL HELLUM SKOV, LANGMOSEN OG MADUM SØ !
Opvarmes med træ-pillefyr, vand fra Hellum Vandværk, afløb til septictank med sivedræn, Fibernet er installeret.
Hellum Hedevej er offentlig.
Læs hele beskrivelsen