Rebildvej 10, Rebild - 9520 Skørping
Charmerende, velbygget og velholdt rødstensvilla med murede gesimser og eternittag - opført i 1955 - hvide dannebrogsvinduer i plast - centralt beliggende på 985 kvm. virkelig flot anlagt grund - cykelsti til Skørping Skole m.v. og kort gå-afstand til Rebild Bakker og Rold Skov.
Villaen indeholder 164 etagemeter. Stueplan har flotte lyse fyrretræsgulve og hvidmalede rustiklofter, udgør 64 kvm. og indeholder: Entre med terrazzogulv og glasdør til forstue med flot hvidmalet trappe til 1. sal og til kælder - skydedør til lys og rummelig opholdsstue med hyggelig brændeovn og åbent med gennemgående gulve til spisestuen. Fra spisestuen åbent til lyst og velindrettet køkken med alt i hårde hvidevarer (det meste i stål), lyse låger askefinér, hvide fliser og lys laminatbordplade. Badeværelse med lyse gulv- og vægfliser, gulvvarme, muret bruseniche, terrazzobordplade med vask og skabe. 1. sal udgør 36 kvm. - har grå tæpper på fyrretræsgulve, pudsede og hvidmalede lofter, og indeholder: Åbent repos, depotrum og stort gavlværelse med indbyggede reoler og soveværelse med hvid skabsvæg. 64 kvm. god kælder med alrum/gang med trappe til stueplan og udgang til gårdsplads og have. 2 gode disp. rum (værelser), værksted med brændeovn og stort vaskerum med tørreplads. Nyindrettet (og ikke helt færdiggjort) badeværelse med koksgrå gulvfliser (gulvvarme), væghængt toilet, bruseniche med grå vægfliser - råglas til afskærmning samt vaskearrangement med højskab og spejl medfølger.
Bred og granitbelagt indkørsel/gårdsplads til 29 kvm. dobbelt-carport opført i træ med eternittag - og sammenbygget med 24 kvm. isoleret udhus beklædt med stålplader og tag af stålplader - samt 43 kvm. cykel- og brændeskur. Flot anlagt have med flere gode sol-terrasser - havedam og højbede - i et ugenert hjørne 23 kvm. havehus opført i stålplader og glas, nyt tag af stålplader - havehuset har trægulv og indvendigt beklædt med træ mod øst og ellers glasfacade mod syd og vest.
Charme, atmosfære, masser af plads ude og inde - god skolevej og nem adgang til smuk og udfordrende natur, aktivitetspladsen Røverknolden samt gode spisesteder.... INDFLYTNINGSKLART - skal ses!
Læs hele beskrivelsen