Egholmsvej 13 - 9520 Skørping
DRØMMER DU OM EN STOR GRUND MED EGEN SKOV? Samtidigt må der gerne være god og kort skolevej - nem adgang til indkøb og station?? - SE HER!
Charmerende, pudset og hvidmalet villa med bånd af røde mursten, opført i 1907 - fået eternittag i 70-erne, samt til- og ombygget igen i 1995 - øst-facaden centralt beliggende og vest-facaden absolut fredelig og med udsigt til 3001 kvm. egen have og skovgrund. Boligen fremtræder lys og venlig - arealet udgør 146 kvm., heraf 86 kvm. i stueplan, som indeholder: Præsentabel forgang med flot trætrappe til 1. sal. Gæstetoilet med hvidt sanitet og soveværelse med afslebet trægulv og skabe med skydelåger. Stor og lys stue med afslebne trægulve, pudset og hvidmalet loft, brændeovn og dobbelt glasdør til 23 kvm. udestue. Udestuen har fyr-plankegulv og stort glasparti med udgang til skøn træterrasse med udsigt - og trappe - til haven. Fra stue dør til rummeligt køkken med hvide fyldningslåger, hvide fliser over grå laminatbordplade, gaskomfur, emhætte - old fashion køleskab, hvidmalet trægulv og hyggelig spisekrog. Baggang med sort vinyl på gulvet dør til trætrappe til gårdsplads/indkørsel og åbent til god kældertrappe og mange skabe.
1. sal udgør 60 kvm., har afslebne trægulve, lofter til kip med fritlagte hanebjælker, og indeholder: Åben repos-gang, værelse med hems, værelse med kvist og gavl-værelse med hems og terrassedør (mulighed for at udføre terrasse på udhusets tag). Rummeligt badeværelse med vinyl på gulvet, bruseniche, hvid bordplade med vask og hvide skabe.
53 kvm. god kælder indeholder: Viktualierum, godt vaskerum, depotrum og tidligere garage - samt dør til 32 kvm. godt hobbyrum/atelier med et trin op til dobbelt glasdør med udgang til skøn syd-/vestvendt terrasse i niveau med haven. Hobbyrum/atelier har i 2019 fået nyt built-up tag og troldtekt-loft.
MASSER AF CHARME OG ATMOSFÆRE - PLADS UDE OG INDE - SKAL OPLEVES!!
Læs hele beskrivelsen